Topøkonomer: Gevinsterne ved kunstig intelligens er stærkt overdrevne. Kun få job vil forsvinde

Gevinsterne ved brug af kunstig intelligens (ai) er voldsomt overdrevne. Det vil ikke give noget kraftigt løft i vores produktivitet, fordi langt færre job, end vi regner med, kan erstattes af den nye teknologi. Sådan lyder det fra professor i finansiering på Copenhagen Business School (CBS) Jesper Rangvid. Han har netop udgivet bogen med titlen »How Low Interest Rates Change the World« – hvordan lavere renter forandrede verden. Heri har han også en kort gennemgang af, hvad han mener, at brugen af kunstig intelligens kommer til at betyde for vores produktivitet og dermed vores fremtidige rente. »Jeg hører til dem, der ikke tror, at kunstig intelligens skulle føre til en helt vild vækst i vores produktivitet. Vi har tidligere fået internettet, og vi har fået computerne. Det eneste sted, man ikke har kunnet se det, er i statistikkerne over produktiviteten,« siger Jesper Rangvid og tilføjer: »Jeg mener, at det er fair at have samme skepsis over for den kunstige intelligens,« siger Jesper Rangvid. Han bliver delvist bakket op af professor i økonomi ved Aarhus Universitet Philipp Schröder. »Det er ikke, fordi der er en hemmelig knap i kunstig intelligens, der gør, at vi for altid kan få en vækst i produktiviteten på ti procent. Vi har haft andre teknologiske landvindinger med robotter og automatiseringer. Det har ikke en varig effekt på produktiviteten,« siger Philipp Schröder. Han var medlem af den produktivitetskommission, der af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) blev nedsat tilbage i 2012. Baggrunden for kommissionen var, at man i en række år havde oplevet en lavere fremgang i produktiviteten end tidligere. Sammenbrud på aktiemarkederne Hele spørgsmålet om fremgangen i vores produktivitet er uhyre afgørende, fordi det er med til at gøre os rigere på den lange bane. Vi kan enten øge vores velstand ved at arbejde mere, eller vi kan gøre det ved at arbejde smartere, som er den populære oversættelse af at øge vores produktivitet. Kunstig intelligens kan overtage en række forskellige job i virksomhederne, og det vil løfte produktiviteten hos resten af medarbejderne. Jo flere job, som bliver påvirket af den kunstige intelligens, desto større gevinst vil der være for vores produktivitet. Den Internationale Valutafond (IMF) er i en rapport tidligere kommet frem til den voldsomme konklusion, at 40 procent af alle job på globalt plan vil blive påvirket af brugen af kunstig intelligens. Det vil gøre os rigere, men nogle job vil også forsvinde, og uligheden vil vokse, lyder konklusionen i rapporten, der udkom i begyndelsen af 2024. Det er også den slags rapporter, der har fået mange til at frygte for den kunstige intelligens, fordi de er nervøse for, om den vil overtage deres job. Men Jesper Rangvid mener, at vi overdriver antallet af job, der kan blive overtaget af den kunstige intelligens. Han henviser til professor i økonomi på Massachusetts Institute of Technology (MIT) Daron Acemoglu. Han vandt i 2024 Nobelprisen i økonomi sammen med to andre økonomer. Han kom sidste efterår frem til, at kunstig intelligens kun vil påvirke fem procent af de nuværende arbejdsopgaver over de næste ti år. Og det vil kun give en fremgang i produktiviteten på 0,5 procent over den periode. Det samme mener Jesper Rangvid. »Vi er på et meget tidligt stadie med brugen af kunstig intelligens, og det er stadig uhyre svært at sige, hvor stor effekt den får. Vi har tidligere talt om computere, og herefter var der internettet, som gav dot.com-boblen på aktiemarkedet,« siger Jesper Rangvid. »Dengang var der en stor tro på, at bare man havde adgang til internettet, var det vejen til guld, men det skete ikke. Nu har vi den samme hype omkring kunstig intelligens, men det er ikke sådan, at det vil forandre hele verden,« tilføjer han. Han henviser med dot.com-boblen eller it-boblen til en periode i 1990erne, hvor der var en ivrig spekulation i aktier relateret til internetbaserede virksomheder. Det gav efterfølgende sammenbrud på aktiemarkedet. Det er noget vrøvl Philipp Schröder er også forbeholden over for, hvor store ændringer kunstig intelligens kommer til at skabe. Men han fremhæver, at det er vigtigt at skelne mellem effekterne på kort sigt ved indførelsen af kunstig intelligens og effekterne på længere sigt, når virksomhederne har implementeret ai eller andre former for kunstig intelligens. »Det kan godt være mange timer i bestemte typer job, der kan erstattes af kunstig intelligens. Det vil øge produktiviteten, men når først den nye teknologi er fuldt implementeret, er vi tilbage ved det oprindelige potentiale for udviklingen i produktiviteten,« siger Philipp Schröder og tilføjer: »Når man siger, at det her ændrer alt, er det noget vrøvl. Det gør det ikke. Det er det samme med computere og indførelsen af strøm. Det har ændret meget, men bestemt ikke alt.« Han understreger, at en af fordelene ved den kunstige intelligens er, at den vil kunne hæve produktiviteten i nogle sektorer og brancher, hvor det hidtil har været meget svært. Traditionelt er det inden for industrien, man har set en fremgang i produktiviteten med øget brug af robotter og automatisering. Omvendt har det været meget svært at gøre det samme i servicesektoren. Det vil også sige den offentlige sektor. Men med fremkomsten af ai kan man også få øget produktivitet i eksempelvis den finansielle sektor, hos advokaterne og i undervisningen på ikke mindst de videregående uddannelser. »Hos eksempelvis advokater kan kunstig intelligens blive sat til at gennemgå tidligere afgørelser. Det kan gøre, at serviceydelserne fra advokaterne bliver billigere, og så kan det være, at vi forbruger flere af dem. Jeg regner ikke med, at advokaterne skal frygte, at en masse af dem bliver arbejdsløse,« siger Philipp Schröder. Fra politisk hold har der også været fokus på kunstig intelligens. Senest har Liberal Alliance fremlagt en plan for den danske økonomi, hvori de indregner, at der kan ske en fremgang i produktiviteten i det offentlige på ti procent over de næste ti år. Philipp Schröder påpeger, at det er meget svært at vurdere, om det er realistisk, da man ikke har nogen data for udviklingen i produktiviteten i det offentlige. Det er cheføkonom i Danske Bank Las Olsen enig i. Han fremhæver, at det generelt er et problem at måle produktiviteten, men han fremhæver, at der i perioden fra midten af 1990erne til midten af 00erne faktisk var et produktivitetsløft, der nok stammer fra it-investeringer i USA. Han er enig i, at det kan være svært at sige, i hvilket omfang det samme sker med kunstig intelligens. »Hvis kunstig intelligens for eksempel øger kvaliteten af avisartikler, er det en produktivitetsforbedring, statistikken næppe fanger,« siger Las Olsen og tilføjer: »Hvis vores udgifter til advokater falder, vil statistikken have en tendens til at se det som, at vi bruger færre af deres ydelser, selvom det måske i virkeligheden er, fordi kunstig intelligens har gjort dem mere produktive og derfor billigere,« siger Las Olsen. Vigtigt at forstå Han påpeger, at produktivitet er nemmest at måle i landbrug og industri, men det er svært, når det ikke primært handler om et fysisk produkt. Direktør for interesseorganisationen IT-Branchen Natasha Friis Saxberg erkender, at det kan være svært at sige, hvor store gevinster der vil være på produktiviteten ved brug af ai. Men hun mener, at det er vigtigt at have tålmodighed. »Det er en helt valid bekymring, som økonomerne kommer med. Men det er også vigtigt at forstå, at vi står midt i en teknologi, der stadig er i sin spæde start, og at det derfor er vanskeligt at forudse de langsigtede virkninger,« siger Natasha Friis Saxberg og tilføjer: »Vi har en tendens til at undervurdere, hvad der sker over en periode på ti år, mens vi overvurderer effekten på kort sigt. Det er netop her, at vi skal være forsigtige med at drage forhastede konklusioner om potentialet for ai,« siger Natasha Friis Saxberg. https://www.berlingske.dk/oekonomi/topoekonomer-gevinsterne-ved-kunstig-intelligens-er-staerkt-overdrevne